Mørke

Her i Norden er mørket en naturlig og uundgåelig del af hverdagslivet. Før det elektriske erstattede det kostbare gas, stearin og petroleum både i hjemmene og i det offentlige rum i starten af 1900tallet, var naturens lys og mørke med til at definere, hvornår vi arbejdede, hvornår vi sov, og hvordan vi var sammen. Tidligere var lyset og mørket jævnbyrdige og havde begge væsentlig betydning og værdi for det levede liv. Mørket var den naturlige, rolige afslutning på en aktiv dag. I dag har det elektriske lys vundet så meget frem, at det er svært at finde mørke selv i vinterhalvåret her i Danmark. Det er det sjældent, at vi oplever det fuldkomne mørke og får mulighed for, at mærke efter, hvad mørket egentlig gør ved os. Og undersøge om mørket rummer nogle kvaliteter, som vi overser – og måske endda har brug for. Mørket giver anledning til at lade synes slappe af, vende blikket indad og lade roen komme til en.

MYRKR opsøger mørket i Norden gennem interviews og oplevelser med mennesker, der befinder sig i mørke, eller som fagligt beskæftiger sig med fænomenet. Vi går på tværs af fagligheder og udforsker mørket fra alle mulige forskellige vinkler. Det har indtil nu budt på interviews med bl.a. en jordemoder, en blind musiker, en mørkeaktivist der bekæmper lysforurening, en troldkyndig og klog kone, en arkitekt og en forstkandidat. De har alle hver deres specialviden- og interesse for mørke set fra deres perspektiv. Interviewsne bruger vi i lydvandringer, mørkninger, installationer mv.

Ønsker du at samarbejde eller booke MYRKR til et projekt om mørke? Så kontakt Alaya Riefensthal på alaya@myrkr.dk eller 81614669

Se vores kunstneriske produkter, der kredser om mørket:

Mørkevandring

Mørkning

Mørke – installation