LYDVANDRING

Kom på vandring med med MYRKRs lydcollager i mørket. Få nye perspektiver på steder, som du tror, du kender godt og oplev, hvordan de forandrer sig i mørket. Hvordan påvirker mørket dig, når du bliver guidet af mørke-aktivister og lys-entusiaster? Få nye perspektiver på mørket fra en arkitekt, en jordemoder, en forkæmper mod lysforurening, en shaman og en blind musiker. Ordene om mørke smelter sammen med IKIs sang, der er improviseret i mørke. Lydene fylder dine hovedtelefoner, imens MYRKR viser vejen rundt på kendte (og måske ukendte) steder i mørket.

Du kan afspille og lytte lydvandringen direkte her  ↓↓↓

Download eller stream lydvandringen fra soundcloud her.

Ruten veksler mellem by og natur, så vekslen af mørke og lys er til stede i både lydcollagerne og i omgivelserne, som man går rundt i. MYRKR er guide på ruten og siger nogle få ord undervejs, så deltagerne nænsomt bliver guidet igennem turen.
Vær opmærksom på, at lyden hænger sammen med vandringen og derfor bedst egner sig til at lytte på en Lydvandring i mørket med MYRKR som guider. Se dato for næste lydvandring i kalenderen.

NB! Alle deltagere skal have hovedtelefoner og en smartphone eller anden afspiller med, som lydfilen kan afspilles på. Hvis du har problemer med download eller stream så kontakt os eller mød op på inden lydvandringen går i gang og få hjælp.