Mørkevandring

Kom på mørkevandring med MYRKRs lydcollager i ørerne. Oplev hvordan steder, som du tror, du kender godt, forandrer sig i mørket. Hvordan påvirker mørket dig, når du bliver guidet af mørke-aktivister og lys-entusiaster? Få nye perspektiver på mørket fra en arkitekt, en forstkandidat, en jordemoder, en forkæmper mod lysforurening, en shaman og en blind musiker. Ordene om mørke smelter sammen med IKI’s nordiske korsang. Lydcollagerne fylder dine hovedtelefoner, mens MYRKR viser vejen rundt på kendte (og måske ukendte) steder i mørket. Ordene smelter sammen med det improviserede musikstykke BLIND af vokalensemblet IKI.

Ønsker du at booke en mørkevandring? Så kontakt Alaya Riefensthal på alaya@myrkr.dk eller 81614669.

MYRKR har tidligere været på mørkevandring på bl.a. Kulturmødet på Mors 2016, under Kulturregions Fyns festival Mod.Strøm i 2017, på Teater Momentum, på REFLEKTOR Light Festival i 2017 og i Københavns havne under Kulturhavn i 2017.

Filmen er fra vandringen Kærlig hilsen fra mørket, Sydhavnen den 3. November 2017, der var støttet af Kulturhavn.