Mørket Fyn

Gå på opdagelse i den kolde årstids fascinerende mørke med MYRKRs lydvandringer, som blev skabt til Mod.Strøm Festivalen 2017.

Med “Kærlig hilsen fra mørket, Fyn” får publikum nemlig mulighed for at opleve og mærke mørket i trygt selskab med MYRKR og lydcollager i ørerne, der fremhæver mørkets positive og konstruktive kvaliteter.

“Kærlig hilsen fra mørket, Fyn” tager udgangspunkt i det særlige, ofte oversete, men utroligt smukke mørke, der findes ved kysterne, og formålet med projektet er at give publikum nogle nye perspektiver på steder, som de tror, de kender, men som de ikke har oplevet i mørket.

Drag ud i mørket
Lydvandringer var en del af Kulturregion Fyns Mod.Strøm Festival 2017 og fungerede som popup-aktivitet i otte kommuner. Nu kan du selv drage ud i mørket med MYRKRs lydcollager i ørene. Alt du skal gøre er, at finde et på hovedtelefoner og en smartphone eller en anden afspiller, som kan afspille lydfilen. Lydfilen kan streames direkte her

og downloades på Soundcloud (tryk på More og vælg Download)

MYRKR har planlagt otte ruter, som er ideelle til lydvandringerne. Du finder et kort over ruterne her.

Ruterne starter her:

Skudehavnen 2, Rudkøbing, Langeland.
Bag Marstal Motorfabrik, som ligger på Havnegade 11 i Marstal, Ærø.
Færgevej 19, Faaborg.
Næsvej 15, Assens.
Sejlerkajen 4, Bogense.
Østre Kanalvej 14, Stige Ø, Odense.
Søndre Havnekaj 19, Kerteminde
Griffensund 15, Nyborg.