OMSORG // MØRKET I RUDME

FORESTILLING

OmSorg

“Sorgen er der, hvor kærligheden og døden krydser hinanden.”

Sådan indleder Svend Brinkmann performancenvandringen OmSorg. Igennem interviews, musik, poesi og personlige fortællinger undersøges sorgens natur i en iscenesat vandring, der afsluttes med en lettere dramatiseret kirkekoncert.

Performancevandringen er skabt af kunstfællesskabet MYRKR imens musikteatret SAUM står bag koncerten, hvor den tyske komponist Mahlers dramatiske og tragiske værk, Kindertotenlieder, fortolkes i en dansk version.

Mørket i Rudme

Mørke er et særkende for livet i en landsby. Igennem et år har MYRKR indsamlet fortællinger, musik og poesi fra Rudme og sat det hele sammen i en lydvandring, der nu kan downloades af alle. Rudme er en lille landsby på Fyn, hvor MYRKR i vinteren 2019 sammen med landsbyboerne skabte en site-specific vandringsforestilling. Med de lokales fortællinger om mørket i ørene gik  publikum sammen forbi fortællernes huse og de veje og haver, som man hører om i lydvandringen.

Otte livforestillinger

Fortællingerne blev under otte liveforestillinger i november 2019 vakt til live, imens vi bevægede os igennem byen, der både var scene for vandringsforestillingen og hjem for fortællerne. Vi fik lov at lure ind i de varme stuer og gå på eventyr i de mørke haver og blev inviteret ind i landsbyens fællesskab. Forestillingen og den online version af lyden er et samskabelsesprojekt, hvor MYRKR har indsamlede fortællinger, kunst, poesi og ideer fra Rudmes borgere og sat dem sammen påny i denne ramme. Lyskunstner Sally Sølvstjerne fremhævede mørkets nuancer med sine lysinstallationer under liveforestillingerne.

Download lydvandringen, se kort og læs mere om på www.mørketirudme.dk