Mørket i Rudme

Mørket i Rudme
Mørke er et særkende for livet i en landsby. Igennem et år har MYRKR indsamlet fortællinger, musik og poesi fra Rudme og sat det hele sammen i en lydvandring, der nu kan downloades af alle. Rudme er en lille landsby på Fyn, hvor MYRKR i vinteren 2019 sammen med landsbyboerne skabte en site-specific vandringsforestilling. Med de lokales fortællinger om mørket i ørene gik  publikum sammen forbi fortællernes huse og de veje og haver, som man hører om i lydvandringen.

Fortællingerne blev under otte liveforestillinger i november 2019 vakt til live, imens vi bevægede os igennem byen, der både var scene for vandringsforestillingen og hjem for fortællerne. Vi fik lov at lure ind i de varme stuer og gå på eventyr i de mørke haver og blev inviteret ind i landsbyens fællesskab. Forestillingen og den online version af lyden er et samskabelsesprojekt, hvor MYRKR har indsamlede fortællinger, kunst, poesi og ideer fra Rudmes borgere og sat dem sammen påny i denne ramme. Lyskunstner Sally Sølvstjerne fremhævede mørkets nuancer med sine lysinstallationer under liveforestillingerne.

Download lydvandringen, se kort og læs mere om på www.mørketirudme.dk

Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Foto: Kristoffer Juel Poulsen
MYRKR mørkevandring i Rudme.